![]() |
Billeje Barcelona | Billige Hoteller | Guide til Barcelona | Kundeservice | Om os |
|
Barcelona fakta
Barcelona er Spaniens næststørste by, og hovedstaden i regionen Katalonien. Byen ligger ved middelhavskysten i det nordøstlige Spanien, og har 1,6 millioner indbyggere (2008). Regner man forstæderne med, stiger tallet til 3,8 millioner indbyggere.. Barcelona ligger 160 km syd for den franske grænse. Collerola bjergkæden ligger nordvest for byen, og dens højeste tinde er Tibidabo, som stiger 512 meter over havets overflade. Byen ligger mellem udmundingerne af floderne Llobregat og Besòs.
Spaniens vigtigste havneby Barcelona er Spaniens vigtigste havneby, en stor industriby og et vigtig handelscentrum. Desuden er byen et populært turistmål, især da byen i 1992 var vært for de Olympiske Sommerlege. Barcelona har middelhavsklima med milde, våde vintre og varme, tørre somre. Januar og februar er de koldeste måneder med en gennemsnitlig temperatur på 10 grader. Juli og august er de varmeste måneder med et gennemsnit på 25 grader.
Distrikter Byen er inddelt i 10 distrikter. Et af dem er byens historiske centrum, Ciutat Vella. Her ligger også Barri Gòtic, den gotiske bydel og centrum for den gamle bydel. Mange af bygninger her stammer tilbage fra middelalderen. Barri Gòtic har et labyrintisk gadenmønster med mange små gader, der fører ud til det åbne pladser. Hovedparten af dette distrikt er lukket af for biltrafik. Den store plads, "Placa Catalunya", betragtes som byens centrum. Det er her, den gamle bydel (Ciutat Vella) og Eixample distriktet fra 1800-tallet mødes. Her er mange af de bedst kendte turistattraktioner, bl.a. Basilica Sagrada Familia. Stedet er også kendt for sine statuer og fontæner. Der er også hoteller, banker og butikker på dette torv. Nogle af Barcelonas vigtigste gader og alléer mødes her. En af de mest kendte hedder la Rambla, som fører ned mod havnen til Columbusmonumentet. La Rambla har et myldrende liv med butikker, restauranter og gadekunstnere.
Transport Barcelona har et stort netværk af offentlige transport. Det består af metro, bus og sporvogn og et par bjergbaner og kabelvogne. Byen har også togforbindelser til hele Spanien, og internationale forbindelser til Montpellier, Milano, Geneve og Paris. I februar 2008 blev et højhastighedstog mellem Madrid og Barcelona indviet. Storyen ligger mellem to motorveje; Ronda de Dalt som går langs bjergene, og Ronda del Litoral som går langs kysten. Motorvejene har flere afkørsler ind til byen.
Lufthavn Barcelonas internationale primære lufthavn hedder El Prat og ligger ca. 12 km vest for centrum. Det er den næststørste lufthavn i Spanien. Der er også to mindre lufthavne i nærheden, der hovedsagelig anvendes af lavprisselskaber såsom Ryanair. Den ene ligger i Girona, 103 km nord for Barcelona, og den anden er beliggende i Reus, 77 km syd for Barcelona. |